Jeg anvender udelukkende positive metoder med positiv forstærkning som motivationsfaktor, ligesom forståelse for hundens generelle adfærd og sprog, indgår som et vigtigt element i alle træningssammenhænge.
For at forblive opdateret med den nyeste viden inden for mit felt, deltager jeg løbende i efteruddannelseskurser.
I min fritid træner jeg også hund
Min mand Nikolaj og jeg går på jagt og interesserer os derfor meget for jagthundetræning.
Vi har altid haft Ft, springer spaniels som hjeælper på jagt og som familiehunde.
For nylig har vi måttet sige farvel til Luka, vores næsten 15 år gamle tæve der gennem længere tid har været syg, og der har derfor ikke været andre hunde i husstanden i nogle år.
Luka var F.T. Springer Spaniel, en sort/hvid tæve fra 2005
Vore hunde trænes altid i de almindelige jagthundediscipliner og yder en fantastisk assistance under jagt.
Derudover arbejder vi med Nosework, og laver også mental fitness med alverdens cirkustrics, spor og feltsøg. For sjov og for at træne varieret. så disse høj ernergiske hunde trives som familiehunde - hvilket de jo er 90 % af tiden.
Vore hunde fungerer desuden som "forsøgshunde" ved afprøvning af nye tricks og træningsteknikker, til brug på træningspladsen eller ved adfærdskonsultationer, hvis der er brug for en støttehund.
Lige pt. er vi i fuld gang med at finde vores næste hund, som også skal være Ft. springer spaniel.