Konsultationen kan foregå i træningshallen ELLER som telefonkonsultation, en såkaldt "coronakonsultation".
En konsultation i træningshallen, varer typisk et par timer og består af en uddybende samtale, forslag til hvilke tiltag, som er nødvendige for at bedre hundens adfærd, og oftest afprøves også de helt konkrete praktiske træningsøvelser, så hund og ejer er i gang med træning, inden konsultationen afsluttes. Afhængig af hvilken træning jeg anbefaler vil du få noget på skrift fx en træningsplan, nogle generelle træningstips eller en vejledning med den grundlæggende træningsteknik. Det afhænger af hvad du har brug for til din hund.
Ved telefonkonsultation taler vi sammen over telefonen en halv times tid ad gangen, hvor du over mail har beskrevet problemet. Under samtalen kan du som ved almindelig konsultation, stille alle dine spørgsmål og vi kan vi eventuelt aftale at ses på Messenger, så du også kan demonstrere hvad du og din hund gør. Den eneste forskel fra almindelig konsultation er at jeg normalt gerne vil observere hunden med den problematiske adfærd i 10-15 minutter og rigtig gerne vil mærke på hunden og vise træningsøvelser. Over telefon arbejder jeg ad hoc, hvilket betyder uden forberedelse og uden at lave en skriftlig træningsplan.
Telefonkonsultationen er derfor en alternativ løsning her i coronatiden eller for dig som bor langt væk og som jeg derfor ikke kan besøge.
Husk, uanset hvilken konsultation du vælger:
Ændring af adfærd tager tid, så det anbefales, at konsultationen følges op med intensiv og konsekvent træning. Desuden kan det være hensigtsmæssigt med en opfølgende konsultation (eventuelt telefonisk) for at sikre, at der sker de forventede fremskridt.
Hvis der har været tale om lang tids stressbelastning eller alvorlige traumer, må det forventes, at behandling med naturmedicin eller receptpligtig medicin indgår som et led i adfærdsbehandlingen - selvfølgelig i samarbejde med hundens dyrlæge.
OBS - Har stresspåvirkningen udviklet sig til stereotyp eller patologisk adfærd, kan det i nogle tilfælde være vanskeligt at ændre hundens adfærd. Heldigvis er det yderst sjældent, at jeg anbefaler aflivning på grund af problematisk hundeadfærd. Det er sket 3 gange i de 20 år som er gået siden jeg startede med at arbejde med hunde professionelt. Disse hunde var uhelbredeligt syge.