Nosework

Se arrangementer længere nede

Nosework er en ny spændende og udfordrende hundesport som er kommet til Danmark i 2016. Sporten er udviklet i USA og er nu blevet en officiel konkurrencedisciplin i Dansk Kennelklub. Se regler HER. Træningen går ud på at lære sin hund at opsøge og markere små metalæsker med forskellige dufte fra æteriske olier eller duft i hydrolat.

​Der er 4 discipliner i Nosework:

Indendørssøg - Udendørssøg - Beholdersøg - Køretøjssøg.

Hvilken fært arbejdes der med?

Her i Danmark arbejdes med at mestre søg på dufte fra:

Lavendel - Eukalyptus - Anis

Metalæsker med duft/fært på en vatpind eller filtdut,  gemmes  i hvert søg og hunden skal selv finde æsken for at opnå sin forstærkning.

​Metalæskerne placeres forskelligt alt efter hvilket niveau hunden er på - i begyndelsen i "hundehøjde" og lettilgængelige, men efterhånden som hunden bliver dygtigere, forøges sværhedsgraden, så æskerne er højere oppe eller er gemt bag en forhindring.​

Hvem kan have glæde af Nosework?

Alle hunde kan lære Nosework! Hundens næse kan skelne 2000 dufte fra hinanden på een gang og denne fantastiske evne kontrolleres med hele 33 % af hundens samlede hjernekapacitet. Hunden har derfor en enorm kapacitet generelt - uanset alder, race, helbred og erfaring.

Når vore hunde får lov at lave næsearbejde frigives der lykkestoffer (endorfiner)i hjernen på hunden, der giver en følelse af velvære. Glæden ved næsearbejde vil derfor kunne aflæses direkte på hundens adfærd - først og fremmest ved at hunden bliver dejlig træt lige efter arbejdet, men kan også komme til udtryk ved mere langsigtede fordele som generelt mere rolige og selvsikre hunde,

Som hundeejer skal man være indstillet på at arbejde med trinvis indlæring med positiv forstærkning (mad) som betalingsmiddel, men derudover kræver dette introkursus ikke nogen kvalifikationer.

​​Dansk Kennelklub har et regelement for Noseworkkonkurrencer, som du kan se nærmere om via dette LINK

​​

​Herunder kan du se hvilke Nosework-kurser der udbydes hos Hundens Verden

Noseworkintroduktion for alle nye Noseworkere, der går til træning hos Hundens Verden
​(Dvs. arr. er ikke åbent for hunde der ikke allerede er tilmeldt træning)
​​

d. 18/5 2022 kl. 17 - ca. 21

​​Hvad er Nosework? Hvordan gør man og hvad skal men være opmærksom på når man arbejder med søgeopgaver?​Vi tager på introduktionen fat på den helt grundlæggende noseworkteori og -praktik. Vi starter i teorilokalet hvorefter hver hund er på alene i korte sekvenser. Alle observerer hinandens hunde arbejde, så alle får glæde at instruktionen.Hundene lærer at søge i forskellige miljøer. Vi starter med godbidssøg og laver en parring med lavendelduft når hundene er helt med på at der skal søges.
​​

​​​​​​Hvem kan være med?​

​​Hundene er på skiftevis, så selv hunde som ikke kan lide andre hunde, kan deltage.

​Hvor foregår det?

Hos Hundens Verden, Sølillevej 4, 8560 Kolind - Find vej.
​ 

​Medbring

​​​Masser af lækre godbidder, en 3-5 M line, kropssele, prutposer, bil som hunden skal være i når den ikke er på, madpakke og ”andre fornødenheder”, kødben/kong til hunden der skal vente.

Pris og betaling

600,- kr. inkl. moms pr. hundesnude & ejer. ​​Observatørplads koster 350,- kr. inkl. moms uden hund.​

​​MobilePay # 119191 - Netbank til 7265 1061201, mærk overførslen med Navn, hund og hvad du betaler for.​

Betaling ved tilmelding, med Mobilepay til # 119191 eller Bankoverførsel til reg. 7265 kontonr. 1061201. ​Husk at notere dit navn, hundens navn og hvad du betaler for.

​Tilmelding

​Til Helle, hundensverden@mail.dk senest 7 dage før arragementet afholdes.​

​​​​

​Vi ses til en aften med fokus på Hundesnuden!

Læs hvad andre synes

Den bedste hundetræning man kan få 😁

CJ CJ

Verdens bedste træner .spot on !!!

Helle Redke

Se flere anmeldelser på​

Hundens Verden

​Sølillevej 4

8560 Kolind

Find vej

​​

CVR. 30849809

Vi støtter​

Tekst fra denne hjemmeside må ikke kopieres eller gengives uden kildeangivelse.​